Resort Candarli, villas

Område / Location / Ort Candarli, Izmir År / Year / Jahr 2008 Pool By / Center / Ortszentrum ca. 4 km
Rum / Rooms / Zimmer 3-4 Balkon-terrasse / Balcony-terrace VIEW: Bjerg / Mountain / Berg Strand / Beach ca. 100 m
m² / Sqm 110- Aircondition VIEW: Hav / Sea / Meer Pris / Price / Preis € 230.000 -
UK English brochure for download (about 2 MB) - Click here.
DK UNIK BELIGGENHED
Wide Planet Resort Çandarlı ligger på Çandarlı-halvøen i den vestlige del af Tyrkiet – direkte ud til Ægæerhavet og med udsigt til bl.a. den græske ø Lesbos. Det smukt kuperede terræn og det frydefulde farvespil i Ægæerhavets klare, dybblå vand gør området til noget, der dårligt lader sig beskrive. Det skal opleves. Det samme skal klimaet. Mildt. Indbydende. Og endnu en god grund til, at vi har valgt netop denne idylliske plet på kloden til vores første Wide Planet Resort.

SYDLIG CHARME. NORDISK KVALITET
Wide Planet Resort Çandarlı opføres i skandinavisk stil og efter de højeste nordeuropæiske standarder for arkitektur og byggekvalitet. Resultatet bliver et resort, der i modsætning til typisk sydlandsk byggeri er skabt i fuldendt harmoni med sine omgivelser. I de bedste materialer. Med fokus på æstetik og funktionalitet. Og med fællesarealer og små torve, der gør hele området til en ganske unik oplevelse.

ARKITEKTUR MED AMBITIONER
Ambitionen for den arkitektoniske side af Wide Planet Resort Çandarlı har været præcis som ambitionen for alle andre dele af projektet. Ultimativ. Derfor stiller vi os ikke tilfreds med et resort, hvor niveauet er 'meget højt' efter sydeuropæisk standard. Det er ikke engang nok, at niveauet efter nordiske normer er 'godt'. Vi vil have det absolut bedste, hvilket er grunden til, at vi har valgt et arkitektfirma fra den internationale superliga. Husene i Wide Planet Resort Çandarlı er således tegnet af 3xNielsen. Et dansk arkitektfirma, der har lagt tanker og streger til en lang række prisbelønnede byggerier, både i og uden for Danmark.

INTERIEUR
At ambitionerne for Wide Planet Resort Çandarlı er kompromisløse, afspejler sig ikke alene i husenes ydre. Også indenfor er der tænkt i kvalitet og design helt ned i de små detaljer. Det gælder fx armaturer, hårde hvidevarer og underholdning, hvor alle huse som standard er udstyret med et BeoVision 7, ligesom der er mulighed for at få etableret BeoLink i husets vægge for optimal komfort og udnyttelse af Bang & Olufsens øvrige produkter. Hvad møblering angår, har 3XNIELSEN skabt tre unikke møbelpakker, der kan købes som tilvalg, og som fuldt ud lever op til ambitions–niveauet for resortet. Møblerne er designet i enkle og naturlige materialer, der giver interiøret et rustikt præg af Middelhavet og ferie. For som arkitekt Kim Herforth Nielsen siger: – Uanset hvor unikke skandinaviske designmøbler som fx Arne Jacobsens ”Myren” måtte være, virker det bare ikke rigtigt at møblere den her type huse udelukkende med stål og lignende. Derfor har vi skabt en helt speciel serie møbler, hvor designet er i højsædet, men hvor der samtidig tages afsæt i husets og områdets sydlandske særpræg.

OMRÅDEFAKTA
Overordnet har området den reneste og mest iltholdige luft i Tyrkiet, hvorfor det er et yndet opholdssted for astmatikere. Grunden er på 77 hektar. Højdeforskellen fra havoverfladen til grundens top er 100 meter. Hele området opbygges som et internationalt 5-stjernet resort, som man ved køb bliver en del af. Alle boliger er placeret med panoramaudsigt over Det græske Øhav/Ægæerhavet. Resortet indeholder 24-timers roomservice. Der er adgangskontrol og security. Godt dykkerområde med bl.a. undersøiske grotter. Lystfiskeri. Surfing og anden vandsport.

FACILITETER:
Indkøb, specialbutikker, cafeer, restauranter. Marina, biludlejning, vandsportsudlejning, frisør og bank. Pools, spa, varme bade, tyrkisk bad (haman), massage, fitness og andre sportsfaciliteter. Trådløst high speed Internet, konferencefaciliteter, IP-telefoni og nordisk TV.

D

Stueplan / groundfloor

1. sal / 1. floor

Tagterrasse / Terrace on roof