Om Bulgarien 

Officielt navn Narodna Republika Balgaria
Hovedstad Sofia
Areal 110.910 km²
Største by Sofia, 1.192.000 indb.
Befolkning 7.900.000
Sprog Bulgarsk
Valuta Leva
Religion 85% Kristen-ortodoks
Statsform Demokrati

Beliggende i det sydøstlige Europa, indtager Bulgarien den nordøstlige del af Balkan halvøen. I nord ligger Donausletten, med frugtbare jorde, hvor der dyrkes hvede og majs. I den sydlige del af sletten rejser Balkanbjergene sig; en højderyg dækket af skove, hvor der dyrkes korn og kartofler samt avles kvæg og får. Her findes også de vigtigste forekomster af jern, zink og kobber. Syd for Balkanbjergene findes et område med sletter, hvor Maritzafloden løber; her dyrkes tobak, bomuld, ris og blomster. Rhodopibjergene i syd er et kvægområde.

Nabolande er: Makedonien og Serbien og Montenegro i vest, Rumænien i nord og Grækenland og Tyrkiet i syd. 

De tre store bjergkæder, som løber gennem landet (Stara Planina – Balkan bjergene, Pirin og Rhodopi bjergene), tilbyder rigtig gode muligheder for skisport om vinteren. Den samlede Bulgarske grænse længde er 2245 km, hvoraf 1181 km er landgrænse, 686 km flodgrænse og 378 km grænser op til havet.

Bulgarien blev medlem af EU pr. 1. januar 2007. Medlemskabet har åbnet op for en betydelig aktivitet og vækst i landet de følgende mange år. EU har afsat meget store milliardbeløb til bl.a. væsentlige forbedringer og udbygning af infrastrukturen, såsom nye motorveje, jernbaner, vand- og krafttilførsel, lufthavne, turistindustrien m.m. Dette vil alt sammen være med til at øge interessen for investeringer i Bulgarien de kommende mange år, herunder ferieboliger.


Sunny Beach

Nessebar

Bansko Ski Resort

Sunny Beach

Sunny Beach er Bulgariens største resort. Stedet har landets længste strandområde, og har utallige hoteller spredt langs vandet og klitterne. Sunny Beach resortet ligger ca. 35 km nord for Bourgas, og strækker sig over en smuk halvcirkel formet bugt. Syd for Sunny Beach ligger den historiske halvø Nessebar. Nessebar har en smuk arkitektur og spændende historie og indgår i verdens og Bulgariens kultur arv. Man kan nemt komme til Sunny Beach både ved hjælp af bus og færger fra Bourgas samt Varna, som ligger 95 km derfra. Charter- såvel som rutefly giver mulighed for at lande både i Bourgas og Varna.

Badeforholdene ved Sunny Beach er helt i top. Vandet er varmt om sommeren og den lækre sandbund har et blidt fald, som gør den meget børnevenlig. Stranden har, som mange andre bulgarske strande, fået tildelt det blå flag. I netop dette område registrerer man årligt omkring 1.700 solskinstimer i perioden fra maj til oktober. Luftens gennemsnitstemperatur er ca. 27 grader om sommeren.

Sunny Beach har mere end 100 hoteller, 2 campingpladser og over 130 restaurations og forlystelses lokaler. Dette inkluderer diverse restauranter, krostuer med folkedans, barer med danse shows, natklubber, casinoer, diskoteker og cafeer, som alle giver stedet en underholdende og hyggelig atmosfære. Der findes også flere shopping centre og diverse basarer med lokal brugskunst etc.

I Sunny Beach er der mulighed for at dyrke en bred vifte af sportsaktiviteter. Dette inkluderer; surfing, vandski, faldskærmsspring, hanggliding, bananture, sejlbådsture, cykelbåde, vandscootere, robåde, tennis, beach volleyball, legepladser, minigolf, bowling, rideture, fitness haller samt sports turneringer for amatører og professionelle. Området er meget børnevenligt, med mange spil og legepladser, børneswimming pools, rutschebaner, hoppeborge og sportsskoler.

Sunny Beach tilbyder diverse kulturelle begivenheder såsom; Golden Orfeus Internationale festival for Bulgarske pop sangere, folkemusik og symfoni koncerter, Miss Sunny Beach konkurrencen etc. Mindre udflugter både ind i landet samt udlands arrangeres ofte.

Resortets popularitet samt betydning er vokset støt de sidste år, især blandt udenlandske gæster. Der er i de sidste år blevet investeret op mod ½ milliard Euro i Sunny Beach, herunder bl.a. i luksus lejligheder og hoteller. Som et resultat af dette, er Sunny Beach nu et af de mest besøgte steder i Bulgarien. Kombinationen af varmt badevand, fine sandstrande, solfyldt vejr og overkommelige priser, giver gode udsigter for fremtiden. 

Balchik

Byen Balchik er beliggende ca. 36 km nordøst for Varna, på Sorte Havs kysten. Byen ligger dels langs stranden samt dels på Dobroudzha og Frangen plateauet. Balchik området forventes at blive et af Bulgariens populæreste golfområder. Der er p.t. en golfbane, mens to andre er under opførelse. Den ene designes af Gary Player "The Black Knight", som er verdens mest berejste atlet, Grand Slam vinder og designer af over 200 golfbaner worldwide.

Byen er mere end 2600 år gammel. Gennem byens historie har den været kendt under flere navne; oldtidens Græske koloni Krouni, den Græske og efterfølgende Byzantinske fæstning Dionyssopolis, den Bulgarske middelalderby Karvouna og den Osmanniske og efterfølgende bulgarske by Balchik.

Nu er Balchik en lille, meget romantisk, by ved kysten. Med dens hvide klipper og dens flot anlagte huse, er dette et foretrukket sted til afslapning,  for folk med kunst og kultur interesser, forskere m.m. Der kommer besøgende fra stort set hele verden. Byen har smalle og små romantiske gader.

Stranden er omkring 30 km. lang, hvilket er meget vigtigt for byen for at sikre områdets udvikling, med hensyn til turisme og rekreation. Området er utroligt rigt på mineralske kilder og underjordiske vandreservoirer. Disse er hovedkilden til det moderne vandforsynings system og har en kapacitet på ca. 1000 liter i sekundet. Der findes en større havn til brug for mellemstørrelse passager- og handelsbåde.

Et af de mest interessante steder i byen er paladset ”Fredelige Rede” – en beskeden bygning opført på tre terrasser, kombineret af elementer fra Maurer stilen, Middelhavs arkitektur og et typisk Bulgarsk hus. Stedet blev bygget af de Italienske arkitekter, Amerigo og Agustino i perioden 1920 – 1936. Det fungerede som sommerresidens for den Rumænske dronning i perioden, hvor Rumænien okkuperede det sydlige Dobroudzha.

Stedet er hovedsageligt kendt for dets botaniske have, som er den største og mest varierende på Balkan. Blomster og træer fra Middelhavets øer, Stillehavet, Sorte Havet, det sydlige Asien og Amerika modtager de besøgende. Haven har mere end 3000 arter, som er placeret mellem vandfald, bække og smukke kanaler.

Området Touzlata er beliggende ca. 4 km østligt for byen og er velkendt for dets helbredende mudder. Området modtager patienter, der lider af knoglesygdomme. Der er i området blevet bygget et stort rekreationscenter, villaer, bungalows og en campingplads. På stedet findes en varm kilde med en temperatur på 31 grader.

Sozopol

Sozopol er en af Bulgariens mest fortryllende historiske kystbyer. Ifølge legenden blev den grundlagt af græske kolonister i år 610 f. Kr. under navnet Apollonia. Den var i mange år en selvstændig græsk bystat, men kom senere under romersk herredømme og gik i forfald, og med osmannernes invasion i 1400-tallet var byens storhedsperiode endeligt forbi. I det 4.århundrede e. Kr. havde byen skiftet navn til Sozopol, der betyder Byen, hvor man søger tilflugt, sandsynligvis pga. dens havn.

Sozopol har i dag – ganske som Nessebar nord for Burgas – en gammel og en ny bydel. Den gamle bydel ligger på en lille halvø med promenade hele vejen rundt. Her er der mange dejlige restauranter med havudsigt og hyggelige spisesteder i gårdhaverne. Kunstnere, kunsthåndværkere og fotografer elsker bydelens snævre, brolagte stræder, historiske kirker, de vejrbidte tagskæg og husenes gamle træfacader.

Den nye bydel (lettere kuperet) starter eller slutter der, hvor halvøen bliver til fastland. Kontrasten mellem bydelene er et godt udgangspunkt for en sammenligning mellem det gamle og det nye Bulgarien. Det er i den nye bydel de små hoteller skyder op. Her finder man mange indkøbsmuligheder, markeder, cafeer m.m. De to strande, der hører til byen ligger i den nye bydel.

Bansko

Bansko er beliggende ved Pirin National Park, som er listet i World Register of Natural Heritage. Området har en forholdsvis kort men varm sommer og en lang mild vinter med rigelige snemængder, som regel op til 2 meter. Sofia, hvor den internationale lufthavn ligger, er kun ca. 150 km borte. Om vinteren holdes tilkørselsvejene til området rene og ryddet for sne. Bansko ansøger om at blive vært for Vinter Olympiade i 2014. Man forventer, at Bansko bliver, ikke bare Bulgariens men, hele Østeuropas mest attraktive skiområde. Den totale længde for skiløb er 55 km og der er planer for udvidelse til 75 km til 2007. Betingelserne for ski er perfekte. Der er både pister for nybegyndere og erfarende skiløbere. Bansko er bestemt også et besøg værd i sommerhalvåret, hvor man har betagende udsigt over søer, vandfald, huler og historiske seværdigeheder. Det gør området interessant for enhver.

Golden Sands

Det største resort på den nordlige Sorte Havs kyst hedder Golden Sands. Stedet er beliggende ca. 17 km nord for Varna by. Det er et vidunderligt resort med flotte træbeklædte bakker, en gyldenhvid sandstrand og et klart blåt hav. Der findes mange historiske mineralske vandkilder. Stranden er omkring 3,5 km land og nogle steder op til 100 meter bred. Den gennemsnitlige lufttemperatur om sommeren er 27-30 grader og vand temperaturen 25-28 grader. Golden Sands er både for folk der elsker sol og strand samt for folk, der er interesserede i seværdigheder. Da stedet ligger tæt på Varna, den tredje største by i Bulgarien, er der mange flotte interessante steder at opleve.

Naturen omkring resortet er fuld af buske og træer, hvilket giver en park lignende følelse. Mineralvandet, som løber af ud af rør flere steder på stranden og den skønne grønne skov, som grænser op til Frangen højsletten, gør Golden Sands til en af juvelerne på den Bulgarske Sortehavskyst.

Der findes mange muligheder for at dyrke vandsport i resortet. Kapaciteten i Yacht havnen er på mere end 100 både. Kvalificerede træningskurser i tennis for børn og voksne, gokart, dykning samt sejlads kan arrangeres. Sportselskere kan deltage i turneringer i beach volleyball, street ball, tennis, bordtennis og kapsejladser.

På stedet findes der et kasino, mange barer, mini golf baner, hestetrukne vogne samt kærre, vand rutschebaner og gode betingelser samt udstyr til vandsportsaktiviteter. En række berømte begivenheder finder sted i Golden Sands: Stærkeste Mand konkurrence, Miss og Mister ”Golden Sands” konkurrence, ”Satellit” tennis turnering, rally løb, international festival for standard- og sportsdans etc.

Golden Sands har en lang række første klasses restauranter, krostuer og barer, snack barer og cafeteriaer spredt ud over hele området samt langs stranden, hvor alle kan finde måltider til gode priser. Der serveres måltider tilberedt på traditionel national stil, europæisk stil samt eksotisk stil.

Nord for Golden Sands ligger landsbyen Kranevo og syd for ligger feriebyen Chaika. Golden sands ligger i sammenhæng med St. Konstantin og St. Elana samt Riviera resorts. Området er kendt for at have det fineste sand på Sorte Havs kysten.